The #rbnews weekly news bulletin, kindly translated in Danish by Tora and Katja from www.rumiforandring.blogspot.com
Ryddelsen af de besatte bygninger
I den forrige uge ryddede det græske politi Villa Amalias ‘Sqaut’ og Skaramanga ‘Sqaut’. Lørdag den 12/1 var der stor demonstration i solidaritet med de besatte huse i Grækenland, men på trods det invaderede det græske politi endnu et ‘sqaut’ tirsdag d. 15. Januar. Denne gang var det Lela Karagiannis ‘squats’ det gik ud over, som ligger i centrum af Athen ved siden af et loppemarked.
Mindre end en uge efter det græske politis andet angreb på Villa Amalias ‘Sqaut’ og ryddelsen af Skaramanga ‘Sqaut’, og kun tre dage efter den store demonstration i solidaritet med de besatte huse i Grækenland, invaderede det græske politi endnu et ‘sqaut’ tirsdag d. 15. Januar. Denne gang var det Lela Karagiannis ‘squats’ det gik ud over, som ligger i centrum af Athen ved siden af loppemarkedet.
Kort efter middag, trængte politistyrker ind i Lela Karagianni sqaut og arresterede 16 mennesker. De 16 mennesker stod på taget af bygningen, mens en politi-helikopter svævede over deres hoveder. De anholdte blev bragt til Athens Politis hovedkvarter for et ‘identitets check’, imens andre politimænd udførte en undersøgelse af bygningen. Mange mennesker samledes foran den besatte bygning i solidaritet med de arresterede. Få timer senere blev de arresterede løsladt, eftersom politiet ikke kunne skaffe beviser imod dem. En anden solidaritets demonstration fandt sted om eftermiddagen. Derudover var der arrangeret et møde.
Disse begivenheder fandt sted efter politiets indgriben i andre lignende selvorganiserede steder såsom; Villa Amalia huset, Skaramaga huset, den uafhængige Radio ‘Entassi’ på Athens økonomiske universitet, og Xanadu Sqaut, der ligger i den nordlige del af Grækenland. Ved de to første indgreb (Villa Amalia og Skaramaga), blev i alt 92 personer arresteret og sigtet. Det er interessant at fremhæve at Lela Karagianni bygninger tilhører Kapodistrian Universitet i Athen; Ifølge rektorens pressemeddelelse, havde man ikke fra skolens sidde anmodet om rydning af huset, så skolens var ikke informeret om politiets planer.
Senere den samme aften, blev en person anholdt udenfor YFANET sqaut i Thessaloniki. Dette var i forbindelse med en tilfældig kontrol, som politiet foretog med forbipasserende, imens et møde fandt sted inde i den besatte bygning.
Demonstrationer i solidaritet med de arresterede
Lørdag d. 12. januar, blev der afholdt store demonstrationer i Grækenland i solidaritet med rydningen af de besatte bygninger og de brugere af husene, som var blevet arresteret. I Athen, var demonstrationen massiv og deltagelsen lød på 10.000 mennesker, mens der i Thessalonoki var 2000 demonstranter på gaden. Der var også demonstrationer i adskillige andre byer i Grækenland. Der var endda organiseret en demonstration i Berlin. De 92 mennesker, der blev arresteret i sagen om Villa Amalias, blev endelig løsladt under særlige betingelser, men uden kaution.
Det er vigtigt at nævne, at antallet af deltagende i disse solidaritets protester var ekstremt - og ualmindelig høje. Deltagerne bestod selvfølgelig af medlemmer af anarkist og anti-autoritære grupper, der støtter besættelser. Mange øjenvidner rapporterer, at Athens demonstration var den største forsamling af anarkister og anti-autoritære i en årrække. Derudover var der også en mange folk, der tilhører andre dele af det politiske spektrum, men som er imod, at Grækenland udvikler sig til en politistat. Andre ønskedede at udtrykke deres støtte til det sociale arbejde, der er blevet sat i gang i de besatte huse. Det sociale arbejde har rækket på områder hvor statens service er fraværende eller manglende.
Ansatte hos ‘Hellenic PostBank’ strejker
Politiundertrykkelsen kom også til udtryk på flere andre områder denne uge. Tirsdag d. 15 forsøgte politiet at rydde besættelsen af ‘Hellenic PostBank’ i Athen. Denne indtagelse var startet tre dage tidligere af bankens ansatte, for at vise deres protest mod den voksende privatisering af banken. Om onsdagen arrangerede de ansatte en strejke og en demonstration i Athen.
-------------------------------------------------------------------
Regeringen får lovgivende magt
Mandag d. 14. Januar blev et forslag stadfæstet i det græske parlament med 166 for, 123 imod og 1 var neutral. Vedtagelsen handlede om følgende: Seks handlinger af lovgivende karakter, som er blevet foretaget af regeringen siden november. Man har i det græske parlament mulighed for at gøre brug af en speciel stemmeprocedure ved undtagelses-omstændigheder. Det var denne procedure man fjorde brug af mandag d. 14. Udøvelser af lovgivende karakter er i bund og grund forordninger udøvet af regeringsministre, som sættes i kraft umiddelbart efter at være blevet godkendt af præsidenten. Disse forordninger skal stadfæstes af parlamentet inden for tre og en halv måned for at blive en permanent lov. Proceduren for disse handlinger af lovgivende karakter er påtænkt, ifølge forfatningen, kun at blive brugt i ekstreme undtagelses-situationer. Dog har den nuværende regering gjort brug af denne særregel for at kunne handle uden om parlamentet. For eksempel blev proceduren brugt for at undgå ændringsforslag til aftalen om den sidste hjælpepakke. Dette skete blot få dage efter at aftalen blev underskrevet i november måned.
Et brud med den græske forfatning
Det faktum, at mandagens lovforslag (om Lagardelisten: en sag om skattesvindlere i bl.a. den græske regering) blev skubbet igennem parlamentet, med reglen om undtagelses-proceduren, resulterede i vrede reaktioner fra oppositionspartierne. De kalder regeringens handlinger for ‘et parlaments kup’ og understregede at det bryder med den græske forfatning. Proceduren i parlamentet betyder i bund og grund, at relevante komitéer, lige så vel som de fuldmægtige, har meget begrænset tid til at analysere og diskutere et lovforslag, før de skal stemme om det. Mandagens lovforslag blev videregivet til parlamentet sidste fredag, mens der blev stemt om det nye skatteforslag. Lørdag den 12/1 2013 blev forslaget diskuteret et par timer i en komité. Efter kun seks timers diskussion mandag, blev der stemt for forslaget.
Regeringens forsvar
På deres side, argumenterede regeringen (specielt embedsmænd fra finansministeriet) for, at denne undtagelses stemme var en nødvendighed, eftersom de fleste artikler i lovforslaget omhandlede forudsætning for udbetalingen af den anden hjælpepakke, der blev besluttet i december 2012. Det er her væsentligt, at nævne at den Internationale valutafond gav grønt lys til disse udbetalinger efter afstemningen, mens Europagruppen er forventet at gøre det samme i de kommende dage.
Den græske suverænitet frafalder
Nogle specielle bestemmelser ved forslaget blev stærkt kritiseret fra alle oppositionspartierne - især Syriza. De specificerer, at Grækenland giver afkald på sin ret til at kræve national suverænitet i sager, hvor den græske befolkning afvises af udenlandske udlånere. De siger endvidere, at låne-aftalerne hører under britisk snarere end græsk lov. Loven udtrykker klart: “ Ingen undtagelser laves, hvor der kan være grund national suverænitet til fordel for medlemsstaten, den græske nationalbank eller andre af statens goder”
Regeringspartierne nægtede ikke, at Grækenland giver afkald på sin suverænitet, men påstod at de lovgivende procedurer ville blive ledt under græsk lovgivning, og at de nationale værdier vil blive beskyttet af den græske dømmende magt.
----------------------------------------------------------------------
Sundhedsminister: “Sexarbejdere er en trussel mod folkesundheden”
Tre HIV-positive kvinder, der har siddet i fængsel anklaget for at sprede HIV-AIDS, blev i retten kendt uskyldige Mandag den 14/1. De tre kvinder blev arresteret i Maj under valgkampagnen, da ministeriet for sundhed og offentlig orden besluttede sig for, at arrestere et stort antal af HIV-positive sexarbejdere, idet de var en trussel mod folkesundheden. 27 af disse kvinder blev fængslet og sigtet for forbrydelser. Billeder af kvinderne og deres personlige oplysninger har cirkuleret rundt i massemedierne. Samtidig har sundhedsministeren kaldt dem for “en tikkende bombe” og bebrejder hovedsageligt sexarbejdere for spredningen af HIV og AIDS. Senere hen er nogle af kvinderne blevet løsladt og flere anklager er blevet trukket tilbage. Det skal bemærkes, at flere af disse kvinder er narkomaner. Ydermere blev HIV-testen taget uden deres samtykke og der blev anvendt en hurtig, men upålidelig procedure. Efterfølgende har det vist sig, at nogle af kvinder ikke er HIV-positive. Men uanset hvad, HIV-positiv eller ej, blev deres privatliv krænket og familier ydmyget, da billeder af kvinderne blev vist på samtlige TV-kanaler i Grækenland. Ifølge kvindernes advokater og solidaritets initiativer er dét faktum, at tre kvinder blev frikendt i denne uge, opmuntrende for at andre også bliver kendt uskyldige. Dog er seks kvinder stadig fængslet.
---------------------------------------------------------------------
Demonstration mod mineoperationer i Skouries
Både den 12/1 og 15/1 2013 blev der demonstreret i Athen mod guldminerne i Halkidiki. Demonstrationerne blev arrangeret af borgerne i Halkidiki, udvalg og lokale foreninger. De lokale samfund protesterede mod den skandaløse aftale, der tillod Hellas Gold at opkøbe et stort skovareal i Skouries. Hellas Gold er hovedsageligt ejet af græske forretningsmagnat ‘Bobolas’ og det Canadiske firma ‘Eldorado Gold’. Hellas Gold vil anlægge miner i det store skovområde. Folk demonstrerede også mod de fatale miljømæssige konsekvenser disse mineanlægelser kan få, men også hvordan dette vil ødelægge alle andre former for økonomisk aktivitet i regionen. Der var et større fremmødet ved begge demonstrationer.
Fredag den 18/1 blokerede borgere fra det nordøstlige Halkidiki de veje og havne, der fører mod Mount Athos. Dette gjorde de i protest mod de planer klosteret på Ivron har haft om at sælge et skovareal på omkring en kvadratkilometer til Hellas Gold. Det store minefirma planlægger, at bruge skovarealet til giftigt affald. Forhandlingerne mellem firmaet og klosteret har ikke fundet sted endnu, da vejene stadig er blokerede. Mount Athos er en selvstændig ortodoks statsorden i den Hellenistiske Republic, som er hjemsted for omkring tyve klostre, der ejer store dele jord i Halkidiki lige så vel som i resten af Grækenland.
---------------------------------------------------------------------
Anti-fascistisk Demonstration d. 19/1
Lørdag den 19/1 var der i flere byer verden over arrangeret store anti-fascistiske demonstrationer med navnet “Athens Calling”. I Athen startede protesten med sloganet “Athen, en antifascistisk by”. Blandt de fremmødte var venstreorienterede grupper, immigranter, fagforeninger, antifascistiske fodbold-fanklubber, diverse fællesskaber, kunstnere og folk i alle aldre. De var mødt op dels for at protestere mod den stigende kriminalitet og overfald på immigranter og andre svage marginalgrupper, dels for at vise modstand overfor den stigende tilslutning til det neo-nazistiskeparti ‘Gyldent Daggry’. Formålet med demonstrationen var at vise en stærk anti-fascistisk bevægelse og protestere imod regeringens politik, der styrker fascistiske grupper og dækker over fascistiske handlinger. Opfordringen om at gå på gaden for at demonstrere, blev efterfulgt i mange andre byer i verden. Alt i alt var der i 25 byer verden over blevet arrangeret protester mod antifascisme i solidaritet med Athen.
Racediskriminerende motiveret mord
Det seneste tragiske sag om et overfald på en immigrant i Grækenland var Torsdag d. 17/1 tidlig morgen. En pakistansk mand, ved navn Serdar Yakoub, blev angrebet og stukket ihjel af to mænd på en motorcykel. Politiet anholdte de to mistænkte. Under ransagningen af de to anholdtes hjem, fandt man hundredvis af parti-foldere fra Gyldent Daggry. Samme eftermiddag samledes omkring tusinde mennesker for at protestere. I en pressemeddelelse, understreger Amnesty International, at dette mord viser at den græske stat ikke tager hånd om racediskriminerende vold. Derudover beskriver de også, at racediskriminerende angreb, forårsaget af højreekstremistiske grupper, er en af de største farer for immigranter i Grækenland.
Den nominelle indkomst falder og falder og falder...
Den europæiske kommissions’ Ameco database viser at den nominelle indkomst blandt lønmodtagere i Grækenland er faldet med 12,3% siden 2010. Dette er den procentvise reducering, hvis man ikke tager udgangspunkt i de ændringer, der er lavet ift. priserne på levnedsmidler og andre forbrugsvarer (Value-added-TAX er især steget siden 2010 i forbindelse med den første økonomiske hjælpepakke fra IMF-EU). Hvis man tager disse ændringer i betragtning er købekraften faldet med næsten 20%. Hvis man ydermere medregner den stigende arbejdsløshed er købekraften blandt de græske lønmodtagere faldet til hele 31,4%. Den græske købekraft er dog faldet yderligere, hvis man også tager udgangspunkt i de skattestigninger, der har været gældende i 2012.
No comments:
Post a Comment